Fortsat kamp mod motorvej

Ledende Venstre-folk i Silkeborg fortsætter deres kamp mod en motorvej gennem byen.

Det bliver en dyr omgang for regeringen at gennemtrumfe en motorvej gennem Silkeborg, hvis det står til byrådet.

På et borgermøde i Silkeborghallerne torsdag aften lovede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) ekstra penge til støj- og miljøudbedringer omkring den forkætrede kombilinje, der går gennem boligkvarterer og naturområder tæt på byen.

Statsministerens partifælle og 2. viceborgmester Vagn Skovdal Larsen siger til Ritzau, at hvis Folketinget stadig står fast på at droppe den linjeføring ved Resendal over den fredede Gudenå-sal, som silkeborgenserne foretrækker, så går byrådet efter den dyrest mulige løsning.

- Hvis vi ser bort fra, at kombilinjen stadig er den dårligste løsning, så vil vi holde statsministeren op på løfterne. Det kan han være 200 procent sikker på, siger Vagn Skovdal Larsen.

Også flere andre ledende Venstre-folk fra byen samt Silkeborgs konservative borgmester, Jens Erik Jørgensen, kritiserede statsministeren kraftigt. /ritzau/

<STRONG>EKSTRA:</STRONG>Se sammendrag fra borgermødet ved at klikke - <STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=16257">her!</A></STRONG>