Fortsætter eftersøgning
Redningsmandskab leder på fjerde døgn efter den 21-årige danske rygsækrejsende, der er forsvundet i Tasmanien.
Sigtbarheden har de seneste dage været mangelfuld, men nu ser vejrudsigten fornuftig ud, siger politiinspektør Brian Edmonds til avisen The Mercury.
- Jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til forbedringer af vejrliget på bjerget i dag. Så kan vi lave en mere grundig eftersøgning i området, forklarer han. Sne og dårligt sigt har hidtil besværliggjort eftersøgningen.
Brian Edmonds tror dog stadig på, at Kasper Sørensen kan findes i live. Hvis han da har fundet et sted af søge læ. Kasper Sørensen tog 4. juli bussen fra et vandrehjem i Launceston og dagen efter så en vandrer ham på vej op mod Cradle Mountain i naturparken af samme navn. Det er tilsyneladende den sidste, der har set Kasper Sørensen i live.
/ritzau/
http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=15033" target="_blank">Læs også: Østjyde forsvundet i Tasmanien (16/7-2007)