- Fortjent finaleplads

Det er fuldt fortjent, at Randers FC sikrede sig billetterne til pokalfinalen, mener Stig Tøfting.

Det er fuldt fortjent, at det er Randers og ikke AaB, der om små 14 dage skal spille pokalfinale i Parken.

Det mener Randers FC's rutinerede midtbanegeneral, Stig Tøfting, til trods for, at randrusianerne ikke ligefrem spillede prangende i de første 45 minutter på Aalborg Stadion.

- En kamp består heldigvis af to halvlege, og efter pausen var det os, der kontrollerede kampen. Set over begge kampe mod AaB, så synes jeg, at det er fortjent, at det var os, der kom videre, sagde Tøfting umiddelbart efter kampen i Aalborg.

Trods sejren understregede Stig Tøfting dog, at klubben fortsat skal fokusere på sæsonens sidste kampe i 1. division, hvor randrusianerne skal forsøge at sikre sig oprykning til den bedste række.

- Det vigtigste for os er, at vi kommer tilbage i SAS Ligaen. Men det er selvfølgelig en stor sidegevinst, at

vi nu er kommet i pokalfinalen.

LÆS OGSÅ:<STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14058">Randers FC klar til pokalfinalen (27/4-2006)</A></STRONG>