Fortæller om Utøya

Patrick Piscot holder foredrag om oplevelser

Her til aften dannede kantinen på VUC ramme om et foredrag af alvorlig og sørgmodig karakter.

Publikum var nemlig mødt op for at høre Patrick Piscot fortælle om massakren på den norske ø Utøya den 23. juli sidste år. En dag, som han oplevede på tætteste hold.

- Jeg giver noget videre, som folk gerne vil vide. Jeg har svarene, så hvorfor holde det inde. Det hjælper også mig i bearbejdelsen med at komme videre, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Det er første gang, at den 18-årige holder foredrag, og i dag fortalte han blandt andet om, hvordan man kommer videre efter sådan en tragedie. Noget af svaret for Patrick Piscot er at spille musik, hvilket han også gjorde for det fremmødte publikum.

Et publikum, der var mærket af aftenens historier.

- Jeg er meget rystet. Man får det ind under huden og kommer helt tæt på. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må have været, selv at være der, siger Camilla Thornberg fra Randers.