Forsvundne drenges båd fundet
Eftersøgningen er indstillet
23. apr 2013, kl. 18:26
Mere end 30 dage gammel
Her til eftermiddag fandt Søværnets Operative Kommando en sort gummibåd ved Endelave.
Sydøstjyllands Politi bekræfter nu, at det er den samme båd som de to 18-årige drenge i går aftes sejlede ud i.
Eftersøgningen er nu indstillet. Politiet formoder at drengene er druknet.
Kun stævnen af båden var over vand, da den blev fundet. På nuværende tidspunkt kan SOK ikke udtale sig om flere deltaljer i sagen.
De to 18-årige stævnede ud i en båd i farvandet ved Juelsminde mandag aften, og da de senere ikke dukkede op til en aftale med nogle af deres venner, slog vennerne alarm.
Klokken 02 natten til tirsdag blev der iværksat en eftersøgning med både og helikopter.