Forsvaret lukker populært område
Forsvaret sætter bom for rekreativt område på Norddjurs. Lokal beboerforening raser.
14. jul 2003, kl. 18:55
Mere end 30 dage gammel
Forsvaret er træt af bilræs og nattekørsel i det militære område ved Hevring på det nordlige Djursland. Derfor vil besøgende i fremtiden blive mødt af bomme med hængelåse, når de vil ind på Hevring Hede.
Benny Pedersen, der er formand for Beboerforeningen for Hevring og Omegn, er skuffet over, at Forsvaret har spærret området af. Tidligere var offentligheden kun forment adgang, når der var militære øvelser på 1100 tønder land store område.
- Det er en katastrofe. Både for områdets turister og for os lokale, siger han til TV 2 / Østjylland.