Første tur med bio-diesel
Onsdag kørte første bus i Århus med biodiesel i tankene. Den særlige diesel er dansk produceret.
18. feb 2009, kl. 12:47
Mere end 30 dage gammel
Århus Sporvejes gule busser skal i løbet af 2009 køre mere miljørigtigt. Det vil sige, at de kører på diesel, hvor der er tilsat op mod fem procent biodiesel.
Onsdag middag kørte den første bus med den nye brændstofblanding. Regionsrådsformand Bent Hansen (S) og rådmand Peter Thyssen (R) tankede.
Den biodiesel, som bliver tilsat, er et danskfremstillet biobrændstof, der er produceret af animalsk affald uden anvendelse af afgrøder, der kan bruges som fødevarer.