Første spadestik til partikelterapi
Fredag formiddag blev det første spadestik til det nye center for partikelterapi i Skejby taget
Her til formiddag blev det første spadestik til det nye center for partikelterapi taget.
Centeret, der skal behandle kræftpatienter, bliver det eneste af sin art i Danmark, og når det står færdigt i 2018, vil det kunne tilbyde en langt mere skånsom behandlingsform sammenlignet med almindelig strålebehandling.
Særligt børn med kræft vil få gavn af den nye skånsomme behandling, som man tidligere skulle til udlandet for at få.
Det var regionsrådsformand Bent Hansen, der skulle tage det første spadestik.
- Det er en fantastisk ære at få lov til at tage det første spadestik og markere, at nu går vi i gang med det synlige i det, vi har talt rigtig meget, sagde han lige inden, han greb spaden.
I TV 2 | ØSTJYLLANDs nyhedsudsendelse 19.30 kan du møde en af de patienter, der tidligere måtte rejse hele vejen til USA for at få behandling.
Centret skal ligge ved det nye universitetshospital i Skejby.
Se billeder fra, da det første spadestik blev taget i videoen øverst på siden.