Første spadestik taget
Stort fælledbyggeri til 300 mio. på vej
I dag blev første spadestik taget til et af de største byggeprojekter i Skandeborg Kommune.
Fælledbyggeriet kommer til at indeholde kommunens samlede administration, en lokal politistation og en dobbelthal med plads til 3.000 tilskuere til musik- og sportsbegivenheder.
Hele byggeriprojektet bliver et af de største i Skanderborgs historie og har et samlet budget på 300 mio. kr.
- Det her er en stor dag, synes jeg, for hele kommunen, men selvfølgelig også for et byråd, som har haft modet til at foretage denne her investering. Og vi synes selvfølgelig, at vi skal have en moderne administration i Skanderborg Kommune, men vi synes jo også, at vores medarbejdere skal have en moderne og miljømæssig rigtig arbejdsplads, siger borgmester i Skanderborg Kommune Jørgen Gaarde (S) til TV 2 | ØSTJYLLAND.