Første skoledag for østjyske børn
Næsten 15.000 børn i Region Midtjylland begynder i disse dage i 0. klasse.
11. aug 2009, kl. 08:30
Mere end 30 dage gammel
Det er dog ikke kun de nye skolebørn, der er en smule nervøse for at skulle begynde efter sommerferien. Også deres lærere ved, at skolestarten er noget helt særligt.
- Første skoledag er altid en helt speciel dag. Det er rigtigt, rigtigt vigtigt, hvordan man får startet op. Det er vigtigt, at børnene får en tryg start på deres skoletid, forklarer klasselærer i 0. B på Parkvejens Skole i Odder Hanne Christensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den nye årgang er den første, hvor der er obligatorisk skolegang allerede fra 0. klasse.