Første navn klar til SPOT

Svenske Alina spiller på næste års festival

Foto: SPOT Festival

Den 29-årige svenske sangerinde Alina Devecerski, der har storhittet hele sommeren med sangen "Flytta på dej", er det første navn på plakaten til SPOT Festival 2013.

Alina Devecerski leverer energisk electro-pop med punkede elementer og har netop udgivet sit debut-album "Maraton". I juni måned var hun Ugens Uundgåelige på P3 og hun har også deltaget som det svenske indslag under festivalen Dias Nordicos i Madrid, tilbage i september.

SPOT Festival finder sted 3.-4. maj 2013 i Aarhus, og billetsalget er allerede startet.

- Vi forventer at offentliggøre de næste navne til jul, udtaler booker Esben Marcher fra SPOT.

Ansøgningsfristen til SPOT 2013 udløb 4. december og en kurateringsgruppe skal nu i gang med at gennemlytte de mange bidrag, der er indsendt.