Første forklaringer fra søforhøret
De første forklaringer ved dagens søforhør i Vejle har endnu ikke bragt klarhed over, hvordan skonnerten Martha sank så hurtigt.
Hverken styrmand Anders Andersen eller andenstyrmanden fra skonnerten Martha kunne under dagens søforhør i Vejle forklare, hvorfor skibet tog vand ind, og hvorfor det kunne synke så hurtigt.
Men de antydede dog under forhøret, at situationen muligvis blev forværrret af intrængende vand fra skibets toilet.
Ifølge styrmanden gik der under et minut fra skibet begyndte at krænge voldsomt, og til det sank.
Ifølge forklaringerne, havde man problemer med vandpumperne ombord, fordi de hele tiden stoppede til med skidt.
Martha sank i farvandet mellem Genaa og Anholt natten til søndag. En 18 årig kvinde fra Mårslet og skibets 58 årige skipper fra Nordjylland druknede, fordi de befandt inde i skibet da det sank. 15 andre ombordværende blev reddet.
Under forhøret kom det frem, at den 18 årige pige befandt sig kahytten fordi hun havde radiovagten, og at skipperen var nede under dæk for, at beregne hvor hurtigt skonnerten kunne søge nødhavn i Grenaa.
Dagens første forklaringer gav samtidig et billede af panik ombord på skibet i timerne før det gik ned.
TV2/ØSTJYLLAND har mere om sagen her på hjemmesiden efterhånden, som de overlevende fra forliset og folk fra søredningstjenesten kommer med deres forklaringer.