Først uheld på ny motorvej
Formodet spritbilist overså rundkørsel og blev dermed den første, der kørte galt på den nye motorvej.
9. nov 2003, kl. 09:56
Mere end 30 dage gammel
Den nye motorvejsstrækning mellem Århus og Låsby nåede kun at være i brug i mindre end 12 timer, da den først bilist kørte galt på strækningen.
En 31-årig formodet spritbilist overså kort efter midnat fuldstændig, at motorvejen faktisk ender ved Brabrand.
Istedet for at sætte farten ned forsatte han ind i en rundkørsel i fuld fart, hvilket betød, at bilen ramte et autoværn og derefter rullede rundt. Den 31-årige, der forøvrigt er fra Århus, slap med mindre kvæstelser.