Først regn - derefter sol
Husk gummistøvler og paraply
6. jul 2014, kl. 19:04
Mere end 30 dage gammel
Der er absolut ingen grund til at gemme paraplyen alt for langt væk.
Godt nok viser kalenderen, at det er sommer, men det er ikke solens stråler, som østjyderne kommer til at se mest af de kommende dage.
Natten til mandag og mandag først på dagen bliver meget våd, mens resten af dagen kommer til at byde på tørvejr og temperaturer på de 20 til 23 grader, oplyser Sara Maria Franch Mærkedahl fra TV 2 Vejret.
Tirsdag og onsdag kommer til at byde på mange byger og masser af nedbør. Tirsdag er der blandt andet risiko for, at der kan falde helt op til 30 mm vand.
Torsdag og fredag kommer derimod til at byde på tørvejr, sol og temperaturer på omkring de 25 grader.
Du kan se hele vejrudsigten i indslaget over artiklen.