Forslag: Butikker på Randers Bro

Borgerlige politikere vil lukke Randers Bro for biltrafik. I stedet skal der ligge butikker og restauranter.

Restauranter og butikker skal fremover erstatte biler og busser på Randers Bro. Det mener de borgerlige partier i Randers Byråd.

De borgerlige politikere vil lukke broen for alt biltrafik og i stedet omdanne den til en restaurants- og butiksbro. Som erstatning for Randers Bro skal der bygges to nye broer henholdsvis øst og vest for den nuværende bro.

Derudover skal der anlægges en ringvej med bro over Randers Fjord ved Assentoft vest for byen.

Udmeldingen fra de borgerlige partier kommer efter, at en ny rapport fra firmaet Rambøll har foreslået, at Randers Havn flyttes væk fra bymidten og eventuelt placeres i nærheden af Assentoft. En sådan flytning vil gøre det muligt at bygge boliger, butikker og uddannelsesinstitutioner på de nuværende havnearealer.

EKSTRA:Læs rapporten om 'fremtidsmulighederne for arealerne på Randers Havn' ved at klikke - <STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/admin/nyheder/Upload/Dokumenter/Hovedrapport_475.pdf" target=_blank>her!</A></STRONG>