Forsker: Vi måler raketter med abehjernen nytårsaften

Nytårskrudtet er den moderne potensforlænger efter en aften med champagne, siger forsker

02:06

1 af 2

Når du stiller dig op med raketten i den ene hånd og cigaren i den anden ved midnatstid nytårsaften, skæver du så lidt til størrelsen på naboens raket? Hvis du gør, er du ikke alene, så fat mod.

- Abehjernen kommer ud og lege, når det er nytår. Psykologisk set er det en flirten med det farlige og det særlige, som man også kender fra at dyrke ekstremsport eller tyreløb i Spanien, siger Andreas Lieberoth, forsker i psykologi på Aarhus Universitet.

Og når vi endelig står der, klar til at fyre krudtet af, går der Freud i den.

Skal fyrværkeri også forbydes nytårsaften?

- Med et freudiansk smil på læben kan man sige, at der ikke er nogen, der har lyst til at stå med den lille raket nede på gaden. Det er jo sjældent at forstadsfædrene får lov at mødes på gaden og vise hinanden deres store raketter, siger Andreas Lieberoth.

Det estimeres at danskerne vil bruge for omkring 300 millioner kroner på julekrudt, så der bliver rig mulighed for at lave sammenligninger på gader og stræder.

Du kan høre mere fra forskeren i indslaget øverst i artiklen.