Forsker: Svært for politikere at levere varen lokalt

Christiansborg-politikerne mangler fornemmelse for det kommunale landskab og har dårlige arbejdsbetingelser, mener forsker

02:33

Når Folketinget åbner i morgen, tirsdag, bliver det med kirkegang og feststemning og næppe med lokale sager i fokus.

Folketingspolitikerne har ikke et stort nok fokus på deres lokale forankring lyder kritikken, og ifølge forskningschefen hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch, der også har forsket i vælgeradfærd, har politikerne fået svære arbejdsbetingelser lokalt. 

Læs også Kritik: Politikerne glemmer hvor de er valgt

- Det som har været forventningen nærmest gennem århundreder til folketingsmedlemmer er, at de leverer nogle lokale varer, altså at de kæmper for motorvejen, kasernen, havnen eller vejbanen, det har været forventet altid. Det er blevet sværere at levere varen end tidligere. Man er i høj grad spundet ind i, hvad toppen af partiet vil, og det er ikke altid, at det lige harmonerer med de lokale ønsker, siger Roger Buch.

Han siger, at der helt sikkert er langt fra de lokale og til Christiansborg, og at et af problemerne også er, at politikerne mangler fornemmelsen for deres lokalområde. 

Læs også Kirsten Brosbøl siger farvel til Christiansborg

- Der er helt sikkert langt til ’borgen’. Det er mit indtryk, at mange af de folketingsmedlemmer vi har i dag har en ret ringe fornemmelse for, hvad der sker i det kommunale landskab. 

Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen.