Forsker skal fange tyve
Sociolog skal hjælpe Østjyllands Politi
18. jun 2012, kl. 09:01
Mere end 30 dage gammel
Sidste år blev kun syv procent af indbrud begået i Østjylland opklaret. Det tal vil Østjyllands Politi gerne forbedre, og derfor får de nu hjælp af en sociolog fra Rigspolitiet.
- Vi har i lang tid sukket efter noget forskningsbaseret viden at arbejde ud fra, siger Jan Andersen, der er leder af lokalpolitiet hos Østjyllands Politi til P4 Østjylland.
Sociologen skal blandt andet lave gerningsmandsprofiler og kigge nærmere på de områder som er særligt hårdt ramt af indbrud.