Forsker: Nu sker det igen
Byråd kan have svært ved at samarbejde
Mandag eftermiddag sprang en bombe under konstitueringsaftalen i Syddjurs. Venstre brød med aftalen fra valgnatten og med opbakning i ryggen, kunne partiet sætte sig på borgmesterposten og udnævne Claus Wistoft som ny borgmester.
Det samme skete tilbage i 2009, hvor både Claus Wistoft (V) og Jesper Mathiesen (S) for en stund kunne kalde sig borgmester, inden Kirstine Bille (SF) endeligt satte sig i stolen.
Kommunalforsker Roger Buch er forundret over, at Syddjurs Kommuneendnu engang har været gennem et turbulent forløb:
Se: Kup: V tager borgmesterpost
- Det er jo det, vi ser ske de her dage i fasen op til konstitueringsaftalen, at der sker kup. Det er lidt interessant, hvorfor det nu for anden gang sker i Syddjurs, siger Roger Buch til TV 2 | ØSTJYLLAND.
De lange konstitueringsforløb i Syddjurs Kommune kan skyldes, at politikerne er dårlige til at samarbejde, fortæller Roger Buch:
Se: - Det er en pinlig historie
- Det virker ikke til, at samarbejdsklimaet har været overvejende godt i den seneste periode. Det er der jo ingen, der vinder ved.
Om den nye konstituering vil få konsekvenser for det fremtidige byrådsarbejde afhænger meget af, hvordan politikerne situtationen:
- I nogle kommuner fører det til fire års skyttegravskrig, mens i andre byråd lægger man hurtigt bitterheden væk. Det kommer meget an på personerne, om man bærer nag eller ej, siger Roger Buch til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Den nye konstitueringsaftale er mellem Venstre, Liberal Alliance, DF, SF, Radikale Venstre og Borgerlisten