Formodet storbrand var en fuser
Brandvæsen og politi rykkede talstærkt ud til en formodet storbrand i Viby. Branden var dog meget mindre end frygtet.
10. maj 2007, kl. 17:27
Mere end 30 dage gammel
Al disponibelt brandmandskab blev ved 15-tiden sendt ud til Vestergårdsvej nær Viby Torv.
Men hvad redningsmandskabet troede var en storbrand, viste sig at være en lille en af slagsen.
En barnevogn var antændt i en opgang, og ilden blev hurtigt slukket. Ingen personer kom til skade.
Branden er formentlig påsat, vurderer Østjyllands Politi.