Formodet fuld mand ramte parkeret bil

En 72-årig mand formodes at have drukket alkohol, inden han kørte op bag i en parkeret bil

På Hobrovej i det nordvestlige Randers kom en 72-årig mand mandag morgen kørende i sin bil.

Af ukendte årsager kørte han op bag i en parkeret bil, og både ham selv og hans medpassager måtte til tjek på skadestuen.

- Der er ikke alvorlige personskade, men man finder en alkoholisk drik i bilen, og derfor skal føreren testes for spirituskørsel, siger politiassistent Marianne Morgen til tv2oj.dk.

Der var ingen personer i den parkerede bil.

Østjyllands Politi har endnu ikke fået svar på den blodprøve, der skal fastlægge, om føreren var påvirket af alkohol, som han formodes at have været det.