Formodede gaderøvere stilles for en dommer
To unge mænd sigtes for at have begået to gaderøverier sammen med en tredje medgerningsmand.
21. sep 2007, kl. 10:05
Mere end 30 dage gammel
I dag bliver to mænd på henholdvis 18 og 21 år stillet for en dommer i byretten i Århus.
Politiets anklager vil her forsøge at få de to mænd varetægtsfængslet for to gaderøverier begået den 28. august og den 6. september henholdsvis på stisystemet ved Kantorparken i Risskov og på Stenagervej ligeledes i Risskov.
De to blev sammen med en 17-årig mand anholdt i går.
Den 17-årige blev fremstillet i grundlovsforhør i går torsdag, men da de sociale myndigheder ikke kunne finde en egnet institution til manden, blev dommeren nødt til at løslade ham.
Manden er dog stadig sigtet i sagen.