Forhadt krebs breder sig i østjyske vandløb - men kan ikke fiskes væk

Erfaringer fra Østjylland viser, at man ikke kan fiske sig ud af problemet med den invasive signalkrebs.

I 2016 kom signalkrebsen på EU's dødsliste over uønskede arter. Den hærger østjyske vandløb. Foto: Miljøstyrelsen

Den invasive signalkrebs, der har spredt sig til vandløb i store dele af Danmark, skal bekæmpes og helst udryddes.

Men det hjælper ikke at prøve at fiske den væk fra vandløbene.

Læs også Landsby slår igen mod invasiv art og spiser 70 kilo krebs

Det skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside.

- Indtil nu har mange danskere fisket krebsen for dermed at holde bestanden nede.

- Men nye undersøgelser viser, at hverken fritidsfiskeri eller kommercielt fiskeri kan begrænse udbredelsen af den invasive art, skriver styrelsen.

Private må dog stadig gerne jage den uønskede art hvis ambitionen er selv at sætte tænderne i signalkrebsen. Foto: Michael Bager - Ritzau Scanpix

Det er blandt andet erfaringer fra Østjylland, der danner baggrund for Miljøstyrelsens konklusioner.

Her har man blandt andet haft et vedvarende fiskeri efter signalkrebsen i Alling Å-systemet.

Men efter ti år med intensiv bekæmpelse er der ifølge myndigheden stadig en stor bestand.

Stik modsatte effekt

Man skulle tro, at det ville hjælpe at fiske nogle eksemplarer af dyret op. Men sådan hænger det ikke sammen. Tværtimod kan det have den stik modsatte effekt:

- Opfiskning kan muligvis føre til opblomstring i bestanden, idet man fisker de store, dominerende individer, mens de mindre individer, der lades tilbage, kan drage fordel af den reducerede konkurrence, skriver Miljøstyrelsen.

Læs også Fortrænger dansk natur - invasive arter spreder sig

Da fiskeri tilsyneladende ikke afhjælper problemet, ophæver styrelsen på den baggrund en forsøgsordning med erhvervsmæssig udnyttelse af signalkrebs.

Nye undersøgelser viser, at hverken fritidsfiskeri eller kommercielt fiskeri kan begrænse udbredelsen af den invasive art

Miljøstyrelsen

Private må dog stadig gerne jage den uønskede art, hvis ambitionen er selv at sætte tænderne i signalkrebsen.

Signalkrebsen blev indført til Danmark i 1970'erne i forbindelse med et ønske om at bruge den til opdræt.

Men nu findes den ifølge Miljøstyrelsen i store dele af Danmark.

Efter ti år med intensiv bekæmpelse er der ifølge Miljøstyrelsen stadig en stor bestand af signalkrebs i Alling Å.

I 2016 kom krebsearten på EU's dødsliste over uønskede arter.

Problemet med krebsen er, at den kan udkonkurrere den hjemmehørende europæiske flodkrebs.

Læs også Kan ikke stoppe dem: Krigen mod den invasive signalkrebs er tabt

Signalkrebs kan også være bærer af sygdommen krebsepest, som den selv kan overleve, men som flodkrebsen dør af.

Dyret kan skelnes fra flodkrebs, ved at den har en hvid markering på kloen. Det særlige kendetegn har givet den navnet signalkrebs.

01:47

VIDEO: Signalkrebs ødelægger det for de andre dyr i åerne ved Allingåbro. Men nu slår de lokale indbyggere igen: De vil spise skadedyrene. Videoen er fra august 2019.

Luk video