Foreninger dropper An Odder Las Vegas

Frivillige fra flere foreninger afviser at være med i næste års spille-arrangement, fordi de føler sig snydt.

Hou og Omegns Idræts Forening stiller ikke hjælpere til næste års An Odder Las Vegas, skriver Horsens Folkeblad.

Foreningens medlemmer følger sig nemlig snydt.

Det endelige regnskab for An Odder Las Vegas er endnu ikke klart. Men Eventgruppen, der står bag arrangementet, konstaterer, at der næppe bliver noget tilovers til de foreninger, der har hjulpet med arrangementet.

Det har fået formanden for Hou og Omegns Idræts Forening til at sige fra:

- Vi føler, at vi er blevet lidt snydt. Nogle af pengene burde være gået til det frivillige, og så kunne de havde taget underskuddet et andet sted, siger Ole Poulsen, der havde forventet, at foreningen ville tjene ca. 5.000. kr.

Eventgruppen bekræfter, at der er flere foreninger, der har meldt fra til næste års arrangement, skrive avisen.