Forening vil have børn til at lave mere
Fit for Kids vil gøre børn i Danmark sundere og i bedre form
I det nordlige Aarhus er en fyldt gymnastiksal i gang med at lave motion.
Det er fortrinsvist børn, der løber, og det er foreningen Fit for Kids, der har sat dem i gang.
Fit for Kids er et tilbud til børn, der har brug for mere motion og en sundere livsstil.
- De fleste af dem er ikke vant til at løbe eller bevæge sig i længere tid ad gangen. Mange af dem har netop svært ved at komme væk fra fjernsynet eller sofaen, siger Steffen Christophersen, der er instruktør på Fit for Kids.
Foreningen har 12 afdelinger i Danmark, men målet er, at det tal om to år skal være 40.
En af dem, der var med, er 11-årige Katrine Kristensen.
- Jeg er med for at tabe mig og få en bedre kondi og have det sjovt, siger hun.
Se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.