Forbud ophævet: Østjysk kommune må brænde af igen

Silkeborg og Horsens er de eneste steder, hvor borgere må tænde op i sankthansbålet i weekenden

I Silkeborg Kommune kan de nu se frem til sankthans med stort bål. Afbrændingsforbuddet er i dag trukket tilbage. Foto: Henning Bagger - Scanpix

Bor du i Silkeborg, så bliver din sankthansaften formentlig en hel del bedre end i andre østjyske kommuner. 

I hvert fald har Midtjysk Brand og Redning ophævet afbrændingsforbuddet i Silkeborg Kommune.

Læs også Sankthansbål aflyst: Forbud mod afbrænding i flere kommuner

- Vi mener, at med det vand, der er kommet, så tør vi godt ophæve forbuddet, siger beredskabsdirektør Klaus Hebsgaard fra Midtjysk Brand og Redning, til TV2 ØSTJYLLAND.

Vi mener, at med det vand, der er kommet, så tør vi godt ophæve forbuddet.

Klaus Hebsgaard, beredskabsdirektør, Midtjysk Brand og Redning

De følger nøje med i udviklingen hos DMI.

- Vi kigger på tørkeindekset. Det er faldet, så det nu er lavere, end det var, før forbuddet blev indført, siger Klaus Hebsgaard.

Læs også Tørkeramt landmand: - Det værste jeg har oplevet i mine 42 år

Den massive omtale gør, at de forventer folk tænker ekstra meget over, hvad de gør.

- Der er blandt andet afstandskrav, som vi gerne vil have, at folk overholder, siger Klaus Hebsgaard.

Her kan du se, hvordan afstanden skal være til sankthansbålet. Foto: Beredskabsstyrelsen

Østjyllands Brandvæsen venter

Hos Østjyllands Brandvæsen, der dækker Skanderborg, Odder, Samsø og Aarhus kommuner, er de ikke klar til at ophæve forbuddet.

- Mange har nok følt, at vi har fået meget regn. Men det er ikke nok, siger Lars Hviid, der er direktør for Østjyllands Brandvæsen.

Han kan ikke sige, om sankthansaften kan blive med det helt store bål.

- Vi kigger meget på tørkeindekset. Det er DMI eksperter i. Vi vurderer derudfra, siger Lars Hviid til TV2 ØSTJYLLAND.

01:35

VIDEO: Hør, hvad Johnny Damgaard fra Østjyllands Brandvæsen sagde, da de den 15. juni indførte afbrændingsforbud.

Luk video