Forbud mod gips-eksport
Miljøministeren vil have stoppet eksport af gips-affald
20. jun 2011, kl. 14:33
Mere end 30 dage gammel
Miljøministeren sætter nu en stopper for eksport af gipsaffald til Tyskland.
TV2 | ØSTJYLLAND har gennem flere tv-indslag vist, hvordan genanvendeligt gips bliver eksporteret i depot i tyske miner i Sehnde og ikke bliver genanvendt.
Men det vil miljøminister Karen Ellemann (V) nu have sat en stopper for:
- Dette betyder, at vi kan få genanvendt mere gipsaffald til for eksempel nye gipsplader og produktion af cement i stedet for at sende affaldet til Tyskland, hvor de ikke udnytter det optimalt, udtaler Karen Ellemann i en pressemeddelelse.