Forbereder sag mod Århus Sporveje

Århus Sporveje har fyret tre sygemeldte chauffører. Sagsbehandlingen er i strid med faglige aftaler, mener FOA.

Buskonflikten i Århus er genopblusset, efter at det kommunalt ejede Århus Sporveje har fyret tre sygemeldte chauffører.

De tjenestemandsansatte fagforening, FOA, forbereder nu fagretslige sager mod sporvejene, oplyser afdelingsformanden Kirsten Normann.

Fyringerne er sket i strid med aftaler med Århus Kommune om, at det skal forsøges at finde andet arbejde til folk, som går ned på grund af sygdom.

Chaufførerne har i månedsvis været utilfredse med arbejdsvilkårene i forbind- else med nye køreplaner. Siden en ny overenskomstaftale i maj om fremtidige arbejdsvilkår har op mod 100 chaufførere været sygemeldt dagligt under henvisning til stress over den nugældende sommer- køreplan og tilrettelæggelse af deres arbejde

Der var fredag morgen ingen arbejdsned- læggelser, men over et halvt hundrede

busafgange var aflyst på grund af syge-

fravær. /ritzau/

LÆS OGSÅ:<STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14585">Sygemeldte chauffører fyret (23/6-06)</A></STRONG>