Forbered jer på togforsinkelser
Så skaber solen atter problemer for DSB og Bane Danmark. Den skinner og det medfører forsinkelser.
Trods DSB's særkøreplan må flere tog sænke farten til 80 km/t på mandag og tirsdag, fordi en positiv vejrudsigt med sommervarme giver risiko for solskinner.
Det betyder, at farten sænkes mellem kl. 10-20, så flere tog forsinkes. Det rammer InterCity, InterCityLyn, regionaltog mellem Roskilde, Køge og Næstved, EuroCity samt i mindre grad S-tog.
Nogle steder sænkes farten også søndag eftermiddag, hvis lufttemperaturen kommer over 25 grader.
Man skal regne med godt en halv times længere rejsetid mellem Fredericia-Århus og Århus-Aalborg. EuroCitytog København-Hamburg er op til en time forsinket, oplyser DSB.
/ritzau/
http://www.dsb.dk/cs/Satellite?pagename=DSB/Forside" target="_blank">Klik her og besøg DSBs egen hjemmeside.