Forbedringer for fødende
Regionsrådet har vedtaget ny fødeplan
Regionsrådet har netop vedtaget en fødeplan, der giver førstegangsforældre en bedre fødselsforberedelse.
Region Midtjylland har nemlig fået bevilget 5,5 mio. kr. til at styrke området.
Pengene skal blandt andet bruges på at lave en fælles regional fødselsforberedelse for alle førstegangsforældre. Her vil par kunne modtage undervisning om dét at blive forældre.
Ud over det vil regionsrådet styrke vejledningen for førstegangsgforældre, når de er kommet hjem fra hospitalet. Familier vil kunne komme i kontakt med fødestedet 24 timer i døgnet i den første uge.
Fødende, der tager hjem umiddelbart efter fødslen, vil få hjemmebesøg af en jordemoder dagligt i tre dage efter fødslen.
- Vores fokus er at hjælpe forældrene til selv at være aktive i forløbet. Man kan sige, vi giver fødslen tilbage til forældrene, så de behøver mindre medicin, teknik og mindre tid i en hospitalssens, skriver regionsformand Bent Hansen (S) i en pressemeddelelse.
De nye tiltag vil årligt komme 15.000 forældre til gode. Det er nemlig antallet af fødsler årligt i Region Midtjylland.