Foråret er kommet

Se dagens billeder fra det flotte og solrige forårsvejr i Aarhus

00:35

1 af 2

En stort set skyfri, lyseblå himmel og lune temperaturer har de fleste steder været kendetegnende for dagens vejr.

Dermed ser foråret efterhånden ud til at være kommet til Østjylland. I hvert fald for denne uge, lyder det fra DMI.

Det dejlige vejr kunne man blandt andet opleve i Rådhusparken i Aarhus, hvor flere i dag valgte at nyde solen i græsset blandt massevis af krokusblomster.

Ifølge DMI vil det varme forårsvejr tage en kort pause op mod weekenden, hvor der kan blive en anelse køligere og vådere.

Man skal dog ikke lede langt efter temperaturer på plus 10 grader. Allerede fra næste uge vil solen vende tilbage igen og give tocifrede temperaturer.

Du kan se, hvordan solskinsvejret blev nydt i Rådhusparken i Aarhus i videoen øverst i artiklen, som fotograf Palle Hansen har filmet i dag.