Forældrerollen ændrer hjernen: Forskere søger forsøgskaniner

Hvordan ændrer hjernen sig, man bliver forælder første gang? Forskere fra AU vil kigge ind i hjernerne på par eller enlige, der prøver at få børn

Forskerne skal bruge par eller enlige, der ikke er blevet gravide endnu. Foto: Colourbox / Lars Møller - Scanpix

- Der er ikke noget, der har ændret mig så meget, som da jeg fik børn, vil du sikkert på et eller andet tidspunkt have hørt en ven, en bekendt eller et familiemedlem sige. 

Men hvad der helt præcist foregår inde i hovedet på os, når vi pludselig skal tage os af et lille barn, findes der faktisk meget lidt viden om.

Læs også Region Midt i kamp med hovedstaden for at beholde forskere

Det vil forskere fra Aarhus Universitet og Oxford Universitet nu gøre noget ved. 

- Jeg håber, at vi for første gang lykkedes med at kortlægge, hvad forældrehjernen egentlig er for en størrelse, siger professor Morten Kringelbach fra Aarhus- og Oxford Universitet, som er med til at lede forskningsprojektet, til TV2 ØSTJYLLAND.

Testes af tre omgange

Forskerne vil undersøge hjernerne hos par eller enlige, der lige nu aktivt forsøger at blive gravide. De skal undersøges inden graviditeten, når barnet er født og 12 måneder efter fødslen. 

- De skal igennem forskellige test, hvor man for eksempel hører babylyde eller ser babyansigter. Og så skal deres hjerner scannes, så vi kan se, hvordan strukturen i hjernen ændrer sig, siger professor Morten Kringelbach.

Læs også Ny forskning: Mænd ser på afklædte kvinder i en MR-scanner

Med undersøgelserne kan forskerne lave ret præcise computermodeller af, hvilke ændringer i hjernen, forældrerollen rollen medfører. 

Svært at rekruttere

Forskerne har lidt en udfordring foran sig, hvad angår rekrutteringen af forsøgspersoner. For de fleste fortæller først om deres baby-planer, når det er lykkedes.  

- Og når de først er blevet gravide, så kan vi ikke bruge dem, siger Morten Kringelbach. 

Læs også Bliver man mere våd, hvis man skynder sig gennem regnen?

Forskerne, der kommer fra Musik in the Brain på Aarhus Universitetshospital, håber dog alligevel på at kunne starte projektet op hurtigst muligt.

Fra de går igang med de første undersøgelser, går der mindst 21 måneder, før kan fremvise nogle resultater, fordi forældrene skal undersøges af tre omgange. 

Har du lyst til at deltage i forsøget, kan du finde en af forskernes kontaktoplysninger her.