Forældre klager over sprogtest
Århusianske indvandrer-forældre er vrede over kommunens sprogtest af deres børn.
Århus Kommunes sprogtest af to-sprogede børnehavebørn møder stor modstand blandt børnenes forældre.
Sprogtesten skal bruges til at spotte de børn, der taler dårligst dansk. Disse børn skal senere tvinges til at begynde på en folkeskole, hvor koncentrationen af to-sprogede er forholdsvis lav. Dermed er chancen for, at børnene lærer at begå sig på dansk, større, end hvis børnene gik i skole i deres lokalområde.
Forældrene til mindst 22 af de 90 børn, der har dumpet testen, har dog valgt at klage til Århus Kommune. I deres kritik fremfører forældrene blandt andet, at fem-årige børn ofte er generte over for fremmede, der kommer for at stille dem spørgsmål. Derfor giver testen ikke det rette billede af børnenes færdigheder.
LÆS OGSÅ:Kritik" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13887">Kritik af sprogtest i Århus (9/4-2006)Tvinges" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13882">Tvinges væk fra skolen (8/4-2006)