Forældre inviteret med børnene i skole – men man skal passe på
I dag havde Morten Børup Skolen inviteret elevernes forældre med til motionsdag
I dag løb både børn og voksne på Morten Børup Skolen i Skanderborg.
Her var forældrene nemlig inviteret med i skole til den årlige motionsdag. Og der var mange, der kom.
- Jeg synes, det er bedre, at hun er her, end at hun bare er herhjemme. Det viser også, at hun gerne vil støtte op om arrangementer, skolen laver, siger Eva Malmstrup, der går i 7. klasse på Morten Børup Skolen i Skanderborg.
Læs også
Steffen Jørgensen var taget med sin datter Sofie i skole i dag, og han var også glad for, at han var med.
- Det er fedt at mærke, at ungerne synes, det er fedt, at vi er med, så det synes jeg da er et godt formål, siger han.
Også foreningen Skole og Forældre mener, at det er godt, at forældrene tager med børnene i skole nogle gange – men de opfordrer til, at man passer på. For initiativet har også sine skyggesider.
Læs også
- Det kan blive et pres i en familie, der skal mange ting, og som selv vil have lov til at bestemme, hvad de laver. Det er godt at gøre det, men alt med måde – så man ikke som forældre føler sig presset til, at man skal tage en fridag, siger Mette With Hagensen, der er landsformand for foreningen Skole og Forældre.
For det er jo bestemt ikke formålet med initiativet, at der skal sidde børn og være kede af, at netop deres forældre ikke er med.
Læs også
Det håber og tror viceskolelederen på Morten Børup Skolen nu heller ikke er tilfældet.
- Vi gør meget ud af at pointere, at man kun skal komme, hvis man kan og har lyst, siger viceskoleleder Lars Engeborg.
Se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.