Forældre indrømmer: Nogle gange bliver vi for beskyttende

Tendensen curlingforældre vinder frem, og far og mor kritiseres for at bære deres børn på hænder og fødder

01:16

Det er blevet mere og mere normalt, at forældre bærer deres børn skoletasker og beskytter dem fra hverdagens fare i en sådan grad, at eksperter mener, det bliver for meget. Forældrene bliver til curlingforældre.

- Nogle gange bliver vi nok for beskyttende. Jeg smører stadig madpakker til mine børn, følger dem i skole engang imellem og henter dem til håndbold, hvis det regner, fortæller mor til en pige på 12 og dreng på 14, Rikke Lund Ehrenreich.

Læs også 900 elever mødte ind i Frederiksbjergs nye læringstempel

TV 2 | ØSTJYLLAND møder hende ved Hasle Skole, hvor hun onsdag morgen afleverede børnene til første skoledag.

- Man kan godt diskutere, om de lige så godt kunne gøre tingene selv. Jeg gør det, fordi de bliver glade, og det hjælper i hverdagen, siger Rikke Lund Ehrenreich.

For hende er det dog ikke kun for at gøre børnene gladere, at hun hjælper til.

- Min søn har en avisrute, og når jeg går med på den, får jeg også motion og hyggesnakker med ham, forklarer moren.

Du kan se hele indslaget om de beskyttende forældre øverst i artiklen.