Forældre afviser modul-pasning
Far og mor i Århus er ikke vilde med deltidspasning af poderne, og det koster kommunen 15 millioner kroner.
Den meget debatterede modulpasningsordning i Århus har indtil videre ikke været nogen god forretning for Århus Kommune.
Med ordningen kan århusianske forældre vælge pasning i for eksempel 25 timer om ugen og så betale mindre. Og det ikke ikke kun forældrene, der sparer penge. For hver gang et forældrepar vælger en af de mindre moduler, så tjener kommunen også på det.
Og kommunen havde regnet med, at man kunne spare 39 millioner på den konto i år. Men langt færre forældre end forventet har taget imod tilbuddet, så der mangler altså 15 millioner kroner i budgettet.
- Men økonomien har aldrig været afgærende for os. Det vigtigste er, at forældrene får fleksible pasningsmuligheder, siger politisk ordfører for Venstre, Bünyamin Simsek, til JP Århus.