Forårsvejret går på pause: Frem med huen

Temperaturen daler og vinden vender tilbage mandag

01:17

Efter weekenden håbede de fleste nok, at vejret ville fortsætte den flotte stil, men det bliver ikke tilfældet.

Faktisk bliver det markant ringere end søndagens solskin. 

I stedet må østjyderne stå op til otte-ni grader, gråvejr og regn hist og her.

Læs også VIDEO: Glohed brand sprængte vinduer og fortærede bil

Regnen kommer der dog styr på hen ad dagen, og i eftermiddagstimerne er temperaturen steget til omkring ti grader – og bygerne er stilnet af. 

Vinden tog også en slapper søndag, men den er tilbage med fornyet styrke i den nye uge, så det kommer til at føles temmelig koldt.

I videoen øverst i artiklen kan du se den østjyske vejrudsigt for de kommende fem døgn.