Foråret giver AGF tro på større millionoverskud

Aarhus-klubben missede mesterskabsspillet, men opjusterer til overskud på mellem seks og ti millioner kroner.

Det klinger i kassen, at AGF i den grad formen i foråret. Foto: Ernst van Norde - Ritzau Scanpix

Flere tilskuere samt øgede tv-, event- og sponsorindtægter betyder, at AGF forventer et overskud på mellem seks og ti millioner kroner for den netop afsluttede sæson.

Det oplyser superligaklubben onsdag på dens hjemmeside.

Læs også AGF-træner begræder dramatisk afslutning på sæsonen

Det er en opjustering i forhold til Aarhus-klubbens tidligere udmelding omkring et resultat på mellem nul og fem millioner kroner.

AGF sluttede på niendepladsen i Superligaens grundspil og havnede i nedrykningsgruppe 1.

Her fandt holdet i den grad formen, og cheftræner David Nielsens hold hentede 16 af 18 mulige point, hvilket betød, at AGF fik mulighed for at spille sig til en plads i Europa.

AGF slog herefter AaB i to direkte dueller, men måtte efterfølgende se sig besejret af Randers FC over to kampe.

Derfor er det nu Randers FC og ikke AGF, der på fredag ude møder Brøndby fra mesterskabsspillet om en plads i næste sæsons kvalifikation til Europa League.

VIDEO: Skipperligaen kiggede indenfor, da AGF mødte Randers FC. Kom med bag kulisserne på Ceres Park:

Kom bag kulisserne på AGF's stadion%2C Ceres Park