Forår og cykel-boom i Aarhus: - Det er cykelsmedens bedste tid

Foråret er over os, og der kommer flere cykler på vejene i Aarhus. Det er cykelsmedens bedste tid, lyder det fra en cykelsmed i Skejby

01:48

VIDEO: Jan Gaba oplever stor efterspørgsel, nu hvor den store cykel-sæson for alvor er begyndt.

Sneen og frostgraderne har for længst forladt Østjylland, og det betyder, at jernhesten skal støves af og sættes på de østjyske veje igen.

Læs også Det skal du vide, før du hopper med på elcykel-dillen

Men for mange betyder det også en lang vinterperiode, hvor cyklen er blevet forsømt, og som igen skal gøres forårsklar.

- Det er faktisk cykelsmedens bedste tid, siger Jan Gaba, der er ejer af Den Store Cykelsmed i Skejby i Aarhus.

Det er cykelsmedens bedste tid.

Jan Gaba, ejer, Den Store Cykelsmed, Skejby

Her oplever de stor efterspørgsel, nu hvor den store cykel-sæson for alvor er startet.

- Det er eftersyn, rustne kæder, dæk, slanger. Det er simpelthen bare for at få cyklen til at fungere, siger Jan Gaba og fortæller, at det især er i april, maj, juni og juli, at travlheden er størst.

- Vi har konstant omkring en 70 til 72 cykler til at stå herude, siger cykelsmed, Jan Gaba.

Mange aarhusianere skal lige nu have gjort jernhesten forårsklar, og derfor oplever de stor travlhed hos en cykelsmed i Skejby.

Cykel-boom i Aarhus siden år 2000

Og det er klart, at der er travlt, for der kommer nemlig flere og flere cykler i Aarhus.

Siden år 2000 er cykeltrafikken i Aarhus steget med 31 procent, hvorimod den på landsplan er faldet med fire procent.

- Det er en stigning, der ikke er set i andre byer, så det er vi faktisk temmelig stolte af, siger Pablo Celis, der er projektleder hos Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Siden 2000 er cykeltrafikken i Aarhus steget med 31 procent.

Kommunen har også gjort særligt meget for at få flere cyklister på vejene.

Det er en stigning, der ikke er set i andre byer, så det er vi faktisk temmelig stolte af.

Pablo Celis, projektleder, Aarhus Kommune

- Vi har kørt en ret intensiveret indsats på området siden 2010. Vi har investeret 250 millioner kroner, siger Pablo Celis.

Og i en by som Aarhus, er det ikke nogen let opgave at gøre byen til en god cykelby. Det er blandt andet, fordi der er langt fra oplandet til midtbyen.

- Og ud over det, så har vi jo bakker i Aarhus. Det har man jo ikke i ret mange andre storbyer. Alene dét, at du skal ind fra midtbyen og så ud til Ringvejen, så skal du altså overstige 100 højdemeter, når du skal den ene vej, siger han.

- Vi har kørt en ret intensiveret indsats på området siden 2010. Vi har investeret 250 millioner kroner, siger Pablo Celis.

Men på trods af bakker og lange afstande så hopper cyklisterne alligevel velvilligt op på jernhesten.

- Jeg cykler hver dag til og fra arbejde. Det er det hurtigste - hurtigere end bilen, siger cyklist Malene Halliday.

Det er en meget federe måde at komme rundt på end at sidde inde i en varm og tæt bus.

Pernille Moseholt, cyklist, Aarhus

- Jeg tager aldrig bussen, jeg cykler hele tiden. Det er en meget federe måde at komme rundt på end at sidde inde i en varm og tæt bus, siger cyklist Pernille Moseholt.

Og fra en tredje cyklist lyder det:

- Jeg cykler hver dag. Det er dejligt at cykle på arbejde, og der er gode muligheder for cyklisterne, siger Sten Andersen.

Læs også Her sælger de dobbelt så mange p-licenser, som der er p-pladser