Folkeskoler forsøger at lokke flere elever til

Lokale initiativer skal lokke flere til folkeskolen, når forældre i disse uger indskriver til næste skoleår

Sammenlægning af skoler og flere elever i klasserne har fået forældre til at fravælge folkeskolen. Nu prøver de at lokke flere til. Foto: Thomas Lekfeldt - Ritzau Scanpix

Lige nu skal tusindvis af forældre tage stilling til, om deres børnehavebarn skal gå i folkeskole eller privatskole til næste skoleår.

Læs også Ingen strøm og internet: Familie bor som for 80 år siden

Mange steder forsøger de lokale skoler at vende en udvikling, hvor flere forældre fravælger folkeskolen til fordel for en privatskole. 

Der er mange lokale initiativer, hvor skolebestyrelser, skoleledere og medarbejdere er ude at fortælle, hvorfor de er glade og stolte af deres skole, og hvorfor man skal vælge den.

Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge, Aarhus Kommune

Og det sker i højere grad ved aktivt at opsøge forældrene allerede i daginstitutionerne eller ligefrem derhjemme, fortæller rådmand for Børn og Unge i Aarhus Thomas Medom (SF).

Læs også Historisk købmandsbutik lukker og slukker

- Der er mange lokale initiativer, hvor skolebestyrelser, skoleledere og medarbejdere er ude at fortælle, hvorfor de er glade og stolte af deres skole, og hvorfor man skal vælge den, siger han. 

Rådmand Thomas Medom (SF) fortæller, at der er flere initiativer fra folkeskoler i Aarhus, hvor man prøver at fortælle om de positive ting for at tiltrække nye elever.

På mindst to skoler i Aarhus - Hasle Skole og Sødal Skole - opsøger repræsentanter fra skolebestyrelserne forældre til kommende skoleelever, som de endnu ikke har haft kontakt med. 

Læs også Chancer for solstrejf søndag men husk paraplyen

- I disse tilfælde er det skoler, der har en høj andel af tosprogede. Det kan bekymre nogle forældre, om det går ud over fagligheden. Der er det rart at høre andre forældre, der kender skolen, og ikke bare hvad kommunen siger om skolen, siger Thomas Medom.

Det samme sker på skoler i Odense, fortæller kommunens skolechef, Nikolaj Juul Jørgensen. 

07:08

VIDEO: Endnu flere forældre valgte i 2017 at sende deres børn på privatskole i Østjylland. Her er vi på besøg i den østjyske kommune, hvor flest børn har forladt folkeskolen de seneste 10 år. Arkivindslag fra 1. november 2017.

Luk video

Her gør flere skoler også en ekstra indsats ved for eksempel at fortælle om skolen på sociale medier og ved at komme ud på de omkringliggende daginstitutioner.

Læs også Kom med til koncert: Nu begynder julen rigtig at boble

- Vi overvejer også, om vi skal i kontakt med mødregrupper. Vi ved, at mange forældre træffer valg om skole meget tidligt, siger skolechefen.

FAKTA: Andelen af privatskolebørn stiger

* Forældre til børn født i 2013 skal i disse dage tage stilling til, om deres barn skal skrives ind i den lokale folkeskole, eller om de vil vælge et privat alternativ.

 

* Langt de fleste vælger folkeskolen. Men tendensen har over de senere år været, at flere nye skolestartere vælger privatskoler.

 

* Således var andelen af elever i 0. klasse, som gik på fri- og privatskole, per 1. oktober 2007 på 12,4 procent af de i alt 67.700 elever i 0. klasse. I 2017 var andelen steget til 16,9 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

 

* Blandt alle eleverne fra 0. – 9.-klasse er andelen på fri- og privatskole lidt højere end blandt eleverne i 0. klasse. 1. oktober 2017 gik 17,5 pct. af eleverne på fri- eller privatskole. 

 

Kilder: Danmarks Statistik

Folkeskolen er ikke længere det naturlige valg

Ifølge formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, er skolernes initiativer udtryk for, at folkeskolen ikke længere nødvendigvis er det naturlige førstevalg.

Læs også Østjyske elever bliver ved med at strømme til privatskoler

I folkeskolen har vi ikke tidligere været vant til at skulle ud at hive kunder ind i butikken. Men sådan er virkeligheden i dag.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen

Det er for eksempel sammenlægninger af skoler og flere elever i hver klasse, der afskrækker forældre, ligesom den generelle fortælling om folkeskolen er præget af uro.

- I folkeskolen har vi ikke tidligere været vant til at skulle ud at hive kunder ind i butikken. Men sådan er virkeligheden i dag, siger han.

Læs også Steffens kæreste i tårer: - Jeg har brug for, han kommer hjem

Mange skoler har haft fokus på det i årevis, mens det for mange andre er noget nyt.

I erkendelse heraf er en række aktører inden for folkeskoleområdet - herunder Kommunernes Landsforening, skolelederne og forældreorganisationen Skole og Forældre - netop udkommet med et idékatalog til, hvordan folkeskolerne kan skabe positiv opmærksomhed i lokalområdet

02:45

VIDEO: I 2016 var der ventelister på flere hundrede børn til privatskoler, og forældre brugte alle kneb for at få deres barn ind på en privatskole. Her kan I møde nogle af de forældre, der desperat har ledt efter pladser på privatskoler til deres børn. Videoen er fra 8. august 2016.

Luk video