Folkeskoleklasse vinder cykler: - Det er så fantastisk at vinde

Eleverne i 2.A på Skanderborg Realskole har deltaget i en kampagne om at cykle flest dage til skole

02:26

VIDEO: Der var stor glæde blandt eleverne i 2.A, da de fik nyheden om, at de havde vundet SCO cykler til hele klassen.

- Det føles som om, at ens krop hopper og ned, og ens hjerte bare løber rundt i cirkler. 

Sådan beskriver Maja Sørensen på 8 år følelsen af at vinde. Klassen 2.A på Skanderborg Realskole har nemlig vundet cykler til hver enkel elev i klassen.

De har deltaget i Cyklistforbundets børnemotionskampagne, hvor eleverne har dystet om at cykle flest dage i skole. Eleverne fik dobbeltpoint for at cykle med cykelhjelm.

Det er så fantastisk at vinde. Det var ikke kun fordi vi vandt. Det er sjovt at cykle, og det er vigtigt, at man tager cykelhjelm på, når man cykler.

Maja Sørensen, elev i 2.A, Skanderborg Realskole 

- Det er så fantastisk at vinde. Det var ikke kun, fordi vi vandt. Det er sjovt at cykle, og det er vigtigt, at man tager cykelhjelm på, når man cykler.

Eleverne fik afprøvet deres nye cykler, og så fik de alle medaljer. 

Læs også Borgmester om kritik i Ry-sagen: Der vil blive strammet op

Eleverne jublede 

Eleverne blev overrasket i skolegården med nyheden om, at de havde vundet. Klassens lærer, Jens Hvalsøe, havde glædet sig til at overbringe nyheden til eleverne.

- Det har været så spændende. Jeg har ikke kunnet sove i nat, for jeg har godt vidst det, selvom eleverne ikke har vidst det, fortæller Jens Hvalsøe, lærer i 2.A og færdselsansvarlig.

Overbringelsen af nyheden levede op til forventningerne.

Man bliver glad og rørt. De hoppede og dansede i skolegården. Det er ligesom olympisk lege, hvor de jubler.

Jens Hvalsøe, lærer og færdselsansvarlig, Skanderborg Realskole 

- Man bliver glad og rørt. De hoppede og dansede i skolegården. Det er ligesom De Olympiske Lege, hvor de jubler, siger han. 

Eleverne jublede og dansede i skolegården efter nyheden om, at de havde vundet. 

Slog 5000 andre klasser

Eleverne har givet den gas på cyklerne, og de har husket cykelhjelmene og har styr på, hvorfor det er vigtigt at have den på. 

- Der er nogle børn og voksne, der glemmer at cykle med cykelhjelm, og det er vigtigt, fordi man kan falde af og slå hovedet, fortæller Mynte Mai, som går i 2.A på Skanderborg Realskole. 

Det er vigtigt at huske, at der kan være langt til skoler, og der skal man føle sig tryg, før man sender sit barn ud på skolen.

Janus Boye, bestyrelsesmedlem, Skole og Forældre 

5207 klasser deltog i kampagnen. Kampagnen er lavet for at få flere børn til at cykle. Antallet af børn, der cykler, er nemlig faldet med næsten 30 procent. 

- Der er ingen tvivl om, at den her kampagne går ud på at skabe et øget fokus på skolecyklingen. Vi skal heller ikke glemme det sjove, det fede og friheden, der er forbundet med børn at cykle i skole, fortæller kampagneleder i Cyklistforbundet, Lasse Skou Hauschildt. 

Eleverne vandt SCO cykler til hele klassen. 

Men der er faktorer, der er vigtige, før man som forældre tør at sende sit barn ud på cykel i trafikken, mener bestyrelsesmedlem i Skole og forældre 

- Det er vigtigt at huske, at der kan være langt til skoler, og der skal man føle sig tryg, før man sender sit barn ud på skolen, siger bestyrelsesmedlem i Skole og Forældre, Janus Boye. 

Læs også Sprinkleranlæg til millioner skal hindre ny dødsbrand i Norddjurs

Han mener, at det sagtens kunne blive mere sikkert at cykle i Østjylland. 

- Der er kommet mange flere biler, der gør det usikkert. Østjylland er ikke plastret til med cykelstier, tuneller eller overkørsler. Så er det klart, at når der er 56 kilometer uanset, hvordan vejret er, så vælger man at tage bilen.

02:06

VIDEO: Janus Boye mener, at der er brug for, at politikerne kigger på infrastrukturen for cyklister i Østjylland, hvis flere skal tage cyklen. 

Luk video

Bedst for naturen 

Maja Sørensen fra 2.A er vild med at cykle, og hun ved, at det er bedst for naturen. 

-  Når man cykler, får man luft, og det er rart, at man kommer udenfor, og så hygger man sig bare. Det er rigtig sjovt, så kan man cykle steder hen og opleve meget og fortsætter:

- Det er bedst at cykle, fordi ellers kan man ødelægge verden. Når man kører, så kommer der noget ud af bilerne, som ødelægger naturen. Så er det bedst, at man cykler, fordi det sker der ikke noget ved. Der får man også frisk luft, så det er meget bedre, siger Maja Sørensen.