Folkeskoleelever strejker fra undervisningen for klimaet

Folkeskoleelever strejkede fredag fra skole for at få politikerne til at gøre mere for klimaet

00:36

VIDEO: Skoleelever kan ikke stemme, så de må vise deres politiske ståsted på andre måder. I dag var cirka 80 skoleelever mødt op på Rådhuspladsen i Aarhus for at kæmpe for klimaet.

Fredag havde cirka 80 folkeskoleelever skiftet dansk og matematik ud med slagråb.

Det var skoleelever, der demonstrerede på Rådhuspladsen i Aarhus for klimaet. 

En af dem, der var mødt op, var Degania Laura Feig, der går i 9. klasse på Rønde Skole.

Degania Laura Feig går i 9. klasse på Rønde Skole.

- Jeg synes, at det er vigtigt, at vi siger noget om klimaet. Det er et vigtigt problem, som vi skal gøre noget ved nu. Snart kan vi ikke gøre mere, siger Degania Laura Feig til TV2 ØSTJYLLAND.

Det vil have stor indflydelse på, hvordan alles fremtid bliver, mener hun.

Det er vigtigt, at vi siger noget om klimaet. Det er et vigtigt problem, som vi skal gøre noget ved nu.

Degania Laura Feig, 9. klasse, Rønde Skole

- Derfor er det vigtigt, at vi gør noget, så hurtigt som muligt, siger Degania Laura Feig.

Hun håber, at demonstrationen vil gøre, at flere politikere får øjnene op, at klimaet er noget, de skal gøre noget ved.

- Så de forhåbentlig vil gøre endnu mere for at passe på vores klima.

Inden demonstrationen fredag på Rådhuspladsen i Aarhus skrev eleverne protestskilte.

Folkeskoleelevers protest

Arrangementet 'Skolestrejke for Klimaet' er den del af en verdensomspændende strejke, hvor skoleelever demonstrerer for klimaet i flere byer.

Bag arrangementet i Aarhus stod Maja Kofod Jensen. Til daglig studerer hun religionsvidenskab på Aarhus universitet.

Maja Kofod Jensen stod bag arrangementet 'Skolestrejke for Klimaet' på Rådhuspladsen i Aarhus fredag.

- Pointen er, at de bliver væk fra skole. Folkeskoleelever kan ikke vise deres politiske ståsted på andre måder. Til gengæld kan de blive væk fra skolen i protest over, at der ikke sker nok på klimaområdet, siger Maja Kofod Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.

01:25

VIDEO: I indslaget her kan du se en lille reportage fra dagens klima-demonstration.

Luk video