Folkehjælper 2014 kåret
Joachim Parbo modtog prisen
Dansk Folkehjælp har kåret Årets Folkehjælpere i lokalområderne, og i Aarhus vandt Joachim Parbo.
Han modtager prisen for sit store engagement og indsats for at skabe øget cykelinteresse i Aarhus Cykelby.
- Joachim står blandt andet bag cykelløbet i Kolt og andre cykelrelaterede arrangementer blandt andet ved den aarhusianske musikfestival NorthSide og Grøn Koncert. Ofte stiller han selv personligt op og giver gratis cykelservice til borgerne og er på denne måde med til at fremme folkesundheden i Aarhus, oplyser Dansk Folkehjælp.
Joachim Parbo er desuden firedobbelt dansk mester i cykelcross.
I Horsens løb Dansk Kvindesamfund, Horsens kredsen, med hæderen.
Årets Folkehjælpere 2014 blev fredag kåret ved arrangementer rundt om i lokalområderne.