Folkefest i Mindeparken

25.000 festede med Helmig og TV-2

01:44

1 af 2

Aarhus Festuge inviterede fredag aften til 50 års jubilæumskoncert med Thomas Helmig og TV-2 i Mindeparken. Og det arrangement faldt i aarhusianernes smag.

- Når det nu er festugens 50 års jubilæum, så synes jeg, at det er fedt at man har lavet sådan en kæmpe åbning, sagde Carl-Emil Larsen fra Egå fredag til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Katrine Winther havde også valgt at trodse bygerne og tage hele familien med i Mindeparken.

- Der er god karma herude lige nu. Det er skønt at mærke stemningen fra så mange mennesker i Aarhus, sagde hun.

40.000 havde sikret sig en billet på forhånd, men det var kun de 25.000, som dukkede op i Mindeparken.

- Vi ved, at der vil være et svind, når man deler gratisbilletter ud - det er forventeligt. Så vi er rigtig godt tilfredse med 25.000 tilskuere, siger Line Hedeboe, der er kommunikationsansvarlig ved Aarhus Festuge, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

- Vi er også rigtig tilfredse med arrangementet. Det forløb faktisk endnu bedre end forventet. Vores største udfordring var den trafikale udfordring, og vi har ikke fået meldinger om kø-problemer nogen steder.

Se flere reaktioner fra aftenens publikummer i indslaget øverst.