Følger Joachim B. Olsens træning
Kuglestøderen Joachim B. Olsens træner flytter til Sverige. Team Danmark frygter, at det kan gå ud over kvaliteten af træningen.
Team Danmark er klar til at tage de kritiske briller på, når Dansk Atletik Forbund (DAF) inden længe afleverer et oplæg til, hvordan det skal gribes an, når Joachim B. Olsens træner Vesteinn Hafsteinsson flytter til Sverige.
- Det er først og fremmest forbundet, der skal vurdere, om det setup, der bliver skabt, stadig giver de bedste muligheder for Joachim. Men det er klart, at der bliver vores opgave af udfordre det, når de kommer med de konkrete planer, siger eliteorganisationens sportschef, Susanne Hedegaard.
Det islandske træner blev hentet til Danmark for to år siden som personlig træner for Joachim B. Olsen, og derudover blev han tilknyttet elitecentret i Århus som landstræner i kast. Men nu flytter han af familiemæssige årsager til Helsingborg og vil så komme til Århus med jævne mellemrum.
Når Vesteinn Hafsteinsson flytter til Sverige, vil DAF arbejde på at ansætte
en assistent, der kan varetaget det
daglige arbejde på elitecentret. /ritzau/