Første søndag i advent byder på indevejr

Frostgraderne holder sig væk, og det er den eneste grund til, at vi ikke får sne. Der er nemlig rigeligt med nedbør den første søndag i advent

Den 2. december byder på regn og gråt vejr. Foto: Claus Fisker

Den første søndag i advent er måske meget velegnet til juleklip eller varme æbleskiver. Udenfor er der i hvert fald ikke lagt op til de store aktiviteter.

Der er et lyspunkt, og det er tirsdag. Der vil være en hel del sol – til gengæld også blæsende.

Ellen Nybo Hansson, Vært på TV 2 Vejret

Søndagsvejret bliver nemlig kedeligt gråt og regnende.

Sådan ser søndagens vejr ud i det østjyske. Foto: TV 2 Vejret

- Der bliver mulighed for lidt opholdsvejr indimellem og mild temperatur på 7-8 grader, men efterhånden trænger der sig et større, solidt regnvejr på i løbet af de tidlige eftermiddagstimer, siger Ellen Nybo Hansson, der er vært på TV 2 Vejret.

Grå, grå, blå og grå

Det lidt grå og triste vejr fortsætter det meste af ugen, selvom temperaturen mandag når helt op i de tocifrede tal med hele 10 grader.

Læs også Turistattraktion fyrer direktør: - Nødt til at gøre noget

Desuden er der ikke kun udsigt til overskyet vejr hele ugen.

Femdøgnsprognosen byder på lidt variation, selvom det bliver overvejende gråt.

- Der er et lyspunkt, og det er tirsdag. Der vil være en hel del sol – til gengæld også blæsende, siger Ellen Nybo Hansson.

Man skal nok ikke pakke sin paraply og regnjakke for langt væk.