Første nat: Politiet holder ekstra øje – men visiterede ingen
Visitationszonen i Viby og Højbjerg blev ikke udnyttet på sin første nat
Østjyllands Politi har oprettet to visitationszoner i Aarhus-forstæderne Viby og Højbjerg.
Områderne Rosenhøj og Rundhøj er blevet lavet til midlertidige visitationszoner de næste 14 dage.
Læs også
- Vi vil selvfølgelig holde øje med området, men hvordan vi gør det, kommer vi ikke nærmere ind på. Men vi kommer til at køre ud og tage nogle stikprøvekontroller, siger vagtchefen hos Østjyllands Politi til tv2oj.dk.
Ordningen blev effektueret ved midnat, men i løbet af den første nat er der ikke foretaget nogen visitationer.
Områderne er ikke kendt for at være socialt belastede, og der er heller ikke nogen generel trussel mod freden og fordrageligheden indenfor visitationszonerne, fortæller politiet.
Læs også
- Man skal ikke være bekymret som almindelig borger – folk kan og skal leve, som de hele tiden har gjort. Vi har bare nogle grupperinger herude, som vi holder lidt øje med, siger vagtchefen.
Se hvor visitationszonerne går på kortene herunder.