Advarsel: Spis ikke de her tørrede figner
Tørrede figner købt i Meny, Spar, Kiwi og Min Købmand kan indeholde gift.
Ligger der en pose tørrede figner hjemme i dit køkkenskab og venter på at blive spist, så skal du måske kigge en ekstra gang på pakken, inden du putter dem i munden.
Fødevarestyrelsen har her til eftermiddag udsendt en pressemeddelelse om, at Dagrofa ApS tilbagekalder et parti tørrede spanske figner, da der er fundet et for højt indhold af svampegiften aflatoxin i produktet.
Læs også
De tørrede figner er solgt i Meny, Spar, Kiwi og Min Købmand samt kiosker uden for kæde.
Billede og beskrivelse af produktet:
Nettovægt: 500 g
Lot nr.: 309
Bedst før dato: 31/7-2017
EAN stregkode: 570140361020
Pakket i: Spanien
Er du så uheldig at du have købt netop en af de poser figner, anbefaler Fødevarestyrelsen, at du smider posen ud eller afleverer den tilbage til butikken, hvor den er købt.
Læs også