Fodgænger ramt af varebil

Teenager kvæstet i trafikuheld

Uheldet skete i krydset Silkeborgvej/Vestre Ringgade i Aarhus. Foto: Google Maps

En fodgænger blev tirsdag morgen påkørt af en varebil i krydset Silkeborgvej/Vestre Ringgade i Aarhus.

Uheldet skete midt i myldretiden kort før kl. 8. I første omgang lød meldingen fra politiet, at fodgængeren var kommet alvorligt til skade. Vedkommende er dog stærkt medtaget, men er uden for livsfare og er hjemme hos sin familie igen.

- Det er en teenage-dreng, der blev ramt. Han fik en flænge over det ene øjenbryn, og han har skrammer på benet.

Han blev senere behandlet på skadestuen, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Peter Hunniche til TV 2 | ØSTJYLLAND.