Fodboldlandsholdet trænede i Odder
Flere end 3.000 fodboldfans mødte op, da det danske landshold tirsdag besøgte Odder forud for kampen mod USA i Århus.
17. nov 2009, kl. 16:55
Mere end 30 dage gammel
Landsholdets besøg i Odder trak fulde huse ved Spektrum, hvor i alt 3.100 mennesker mødte op for at få autografer og et glimt af stjernerne.
Det er første gang nogensinde, at landsholdet træner i Odder.
- Banen var helt fantastisk, selv om den var lidt blød. Men opbakningen var fantastisk. Det er altid dejligt at komme ned til sådan nogle små byer, sagde forsvarsspilleren Simon Kjær til TV 2 | ØSTJYLLAND, mens han var travlt beskæftiget med autografskrivning.
Se mere i tirsdagens nyhedsudsendelse kl. 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.